Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles Forhåndsvisning - En tidløs klassiker for en ny generation
Remasters af klassiske pixelkunst-titler efterlader mig altid i konflikt. På den ene side har du vidunderligt udførte klassikere som Dragon Quest 3 HD-2D, mens andre som Chrono Cross eller Final Fantasy 8 Remastered bruger AI-opskalering, der ødelægger de originale assets, da der er få andre måder at gøre dem retfærdighed på udover at tegne dem helt forfra.
Hvis vi vil have elskede titler fra tidligere generationer tilgængelige på ny hardware, er der altid en hake involveret. Enten er den originale kildekode blevet mistet, det oprindelige talent har længe forladt de studier, der lavede dem, eller noget andet, der gør det at være fan af klassiske serier til en mærkelig øvelse i kompromis. Men ud fra det, jeg har set af Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles, forsøger det at gøre noget mere.
Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles er det bedste fra begge verdener
Når man hopper ind i Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles helt fra begyndelsen, er det klart, at Square Enix har til hensigt, at dette skal være mere end blot en simpel genindspilning. Det indeholder heller ikke noget af det indhold, der blev set i 2007's War of the Lions, men vælger i stedet sit eget forfinede manuskript med nye tilføjelser og justeringer. I stedet for direkte at kopiere originalen fra 1997, indrammes dette som den definitive oplevelse, der kombinerer gamle og nye elementer.
Denne ambition bliver tydeliggjort af den animerede åbningssekvens, som gør et vidunderligt arbejde med at genoplive karakterdesignet af Akihiko Yoshida og den fantastiske verden af Ivalice, som de hører hjemme i. Det er et klassisk land af sværd og trolddom, som på det tidspunkt var meget anderledes end dieselpunk-æstetikken i Final Fantasy 7. Men det er netop denne afvigelse, der gjorde alt det, det præsenterede, så mindeværdigt, og hvordan det tog seriens ikoniske klasser og gjorde dem til værdifulde karakterer og narrative tråde i sig selv.
Fra hovedmenuen bliver du bedt om at vælge mellem den klassiske grafiske præsentation uden stemmeskuespil og lignende tilføjelser, eller den remasterede version, som indeholder alt det. Det er godt, at begge er repræsenteret her i stedet for at låse den gamle væk.
Fans af Tactics vil på dette tidspunkt kende handlingen godt, og hvordan den følger hovedpersonen Ramza i kølvandet på de Halvtreds Års Krig, mens han forsøger at finde sin plads i sit rige, hvor højt ansete herrer og damer ser ned på dem under sig. Det er en iboende politisk fortælling med utroligt mindeværdige karakterer og temaer, men jeg havde ikke mulighed for at få meget indblik i, hvordan Ivalice Chronicles udvider den i min korte forhåndsvisning.
Square Enix har bekræftet, at størstedelen af karaktererne nu er fuldt ud stemmeskuespillet både i og uden for kamp, samtidig med at der også er lavet ændringer i manuskriptet for at afspejle dets ambitioner for Ivalice Chronicles. Dette vil tilsyneladende ikke kun omfatte nye replikker, men også nye plottråde, der søger at gøre denne fantasy-verden dybere end nogensinde. Tactics har allerede en tidløs fortælling om politiske stridigheder, som instruktør Yasumi Matsuno siger er lige så relevant nu, som den var for tre årtier siden, så jeg kan næsten ikke vente med at se, hvordan det perspektiv udvides og uddybes her. Men der var et element af stemmeskuespillet, der bekymrede mig: hvordan det ville påvirke tempoet i de allerede eksisterende scener og dem, der udfolder sig under kamp.
Jeg håber, at Ivalice Chronicles ikke roder for meget med den oprindelige tempo
Final Fantasy fik ingen stemmeskuespil, før Final Fantasy 10 blev udgivet til PS2 i 2001. Indtil da var det en helt tekstbaseret oplevelse. Spillere ville frembringe stemmer eller personligheder og projicere dem på karaktererne ved hjælp af deres egen fantasi, hvilket resulterede i, at ingen oplevede disse klassiske spil helt på samme måde. Tactics var ingen undtagelse.
Uanset om dialogen udfoldede sig i cutscenes eller midt i kampens hede, endte man med at læse gennem flere tekstbokse for at følge med i historien, og skrivestilen var skarp nok til, at vi ikke havde brug for stemmeskuespil for at blive fanget af den. Ivalice Chronicles tilføjer voiceover til en spiloplevelse, som, bortset fra nu at have mulighed for at fremskynde kampe ligesom de fleste JRPG-genudgivelser i det seneste årti, ikke har ændret sig særligt meget. Kampens tempo, hvor omfattende samtaler ofte finder sted, forbliver uændret på trods af, at stemmeskuespil nu er en faktor. Dette, i hvert fald i de to kampe jeg så, ændrede tempoet dramatisk.
Tidligere ville du læse gennem replikker og afspille dem i dit hoved på få sekunder, men nu kan den tydelige levering fra visse karakterer tage flere gange så lang tid. Jeg tror ikke, det er en dårlig ting, langt fra, men når der ikke er foretaget ændringer i de kampe, de er en del af, er det svært ikke at blive lidt forvirret. Jeg og tusindvis af andre spillere vil uden tvivl vænne os til det, men det rammer allerede Ivalice Chronicles som et meget anderledes spil end dets forgænger. Hvad angår selve stemmeskuespillet, virker det ret godt, med velkendt talent som Ben Starr (Final Fantasy 16), der bringer nogle af de ikoniske karakterer til live.
Jeg spillede Final Fantasy Tactics Advance, før jeg fik fingrene i originalen som barn, så jeg vil ikke lyve og sige, at min nostalgi for dette spil er lige så stærk som for nogle andre.
Spiloplevelsen fra øjeblik til øjeblik er stort set uændret, mens du rejser rundt på et verdenskort for at fremme historien, inden du hopper ind i kampe, hvor du vælger enheder og får konteksten for hvorfor du kæmper, før du går i gang. Møder er altid udfordrende og tvinger dig til at overveje nuancerne, ikke kun ved enhedsplacering, men også hvilke evner de har til rådighed, og hvordan du bedst udnytter dem.
Et niveau, jeg spillede, bad mig om at forhindre Prinsesse Ovelia i at blive dræbt, mens fjender lukkede sig ind fra alle retninger. Jeg har mest sjov med valgfrie kampe, der sætter mine evner på prøve og giver karaktererne mulighed for at få erfaring, så historiedrevne missioner ikke totalt slår dig i jorden. Jeg krydser fingre for, at Ivalice Chronicles smider et par stykker mere ind for en sikkerheds skyld.
Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles rammer en fin balance mellem remaster og remake, og med mange af de oprindelige medarbejdere tilbage til at lede denne genoplivning, er det tydeligt, at det er blevet skabt med meget kærlighed. Selvom jeg har nogle forbigående bekymringer om tempoet i fortællingen, nu hvor stemmeskuespil spiller en rolle, er det svært ikke at lade sig begejstre lidt over det tilfredsstillende gameplay, de forfinede visuals og den indlevende fortælling. Efter år med at vente på en moderne version af en art, er jeg glad for, at en af denne kvalitet endelig er kommet.